Nysted Købstads Jubilæum 2009






Tyvstart på festival med forzinket musik.

Lene Langballe og Ensemble Authentia giver middelalderkoncert
i Nysted Kirke den 13. august, kl. 19.

Nysted Kirke tyvstarter MiddelalderFestivalen med en koncert, der skønt
den er tyvstartet, også på sin vis er forzinket.
Det er trioen Ensemble Authentia, der spiller middelaldermusik, og til instru-
menteringen hører blandt andet det noget ukendte blæseinstrument,
zinken.
Zinkens klang beskrives som noget, der minder om en overordentlig blid
trompet. Så blid, at det endog kunne minde om menneskelig skønsang.
Den håndteres af Lene Langballe, der stammer fra Fuglse, og har studeret
zinkspil i Italien.
Hun er i dag organist i Tingsted og underviser i blokfløjte på Det kongelige danske Musikkonservatorium.
Ved koncerten i Nysted Kirke ledsages hun af Roberto Falcone på violin og Anne Turner på cello.
De historiske musikstykker ledsages af historiske krøniker og anekdoter fra samme tid.
De foredrages af zinkenisten, som i den forbindelse vil tage udgangspunkt i kirkens historie. Navnlig i nogle af
de personligheder blandt præster og provster, som var knyttet til Nysted Kirke netop i de år, der er anledning til byens store festivitas.

Folketidende 31072009.